Hvor mange gange har du sagt "Du er fantastisk til fodbold!" bare for at se dem se på dig, som om du lyver?
Når et barn har overbevist sig selv om, at de "ikke er gode nok," glider dine ord bare af.
De tror dig ikke.
Den negative historie i deres hoved overdøver alt det positive, du siger.
Dit barn har ikke brug for flere ord.
De har brug for daglig bekræftelse, som de kan se med egne øjne.
Bekræftelse, der er der, når du ikke er i rummet.
Bekræftelse, som stille og konsekvent modsiger historien "Jeg er ikke en rigtig fodboldspiller."
Hver gang de ser deres navn, deres nummer, deres identitet – ikke som noget, du fortæller dem, men som noget, der EKSISTERER – får deres hjerne bekræftelse:
"Det er mig. Jeg ER nummer 10. Jeg hører til her."
Over tid bliver den negative historie svagere.
En ny historie bliver stærkere:
"Jeg er fodboldspiller. Det er den, jeg er."
Dette er kognitiv omformning – og det sker gennem stabil, visuel, ubestridelig bekræftelse.